Du er her:
Mottaker: EDVARD STJERNSTRÖM
Datering:24. juni 1875
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære ven!
Fra det kgl: theaters styrelse har jeg nu modtaget svar på min forespørgsel, og deri meddeler man mig at man længe har været betænkt på at optage «Hærmændene», at stykket er under oversættelse samt at man agter at opføre det i den nærmeste fremtid.
Hvad er nu altså at gøre? En skriftlig overdragelse til Dig af retten til udelukkende at lade mit skuespil opføre, behøver man i Sverig ikke at respektere, såsom der
 
 
Faksimile
jo ingen konvention existerer. På den anden side kan vel heller ikke det kgl: theater forhindre Dig fra at konkurrere med samme. Sidstnævnte har ikke af mig begæret nogen udelukkende ret til opførelsen, og Du har jo overhovedet nu som før frie hænder til at gøre hvad Du vil.
Du vil indse at jeg står i en vanskelig stilling; det kgl: theater viste mig under mit ophold i Stockholm megen opmærksomhed og allerede fra den tid daterer sig aftalen om opførelsen af «Hærmændene». Dit gamle venskab for mig, og dit liberale tilbud om honorar, vilde på den anden side gjort mig det både kært og økonomisk fordelagtigt at indgå på dit forslag. Men da jeg ikke med nogen bindende
 
 
Faksimile
retsvirkning kan gribe ind i sagernes gang, så vil jeg helst stå aldeles udenfor; tog jeg parti, da skulde jeg fra den ene eller den anden kant uvilkårligt komme til at få høre ilde derfor, og jeg sætter så stor pris på et godt og venskabeligt forhold til alle Svensker, at jeg højst nødigt vilde støde an mod nogen eneste.
I håb om at Du med lethed kan sætte Dig ind i og vil billige min synsmåde i dette anliggende, samt med en hjertelig hilsen til Dig og din kære familje tegner jeg mig
din altid hengivne ven
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her